Erfaren herre ansat i Bredana Axcite udviklingsafdeling

Oktober 2018

Den erfarne Dynamics AX-udvikler, Mikael Andersen, er blevet ansat som Solution Developer i Bredana Axcite.

Mikael Andersen, 55 år, har arbejdet med Dynamics AX siden systemets forgænger Concorde XAL, så det er en erfaren herre, der nu kaster sig over programmeringsopgaver i både Dynamics AX 2012 og afløseren Dynamics 365 for Finance and Operations fra sin arbejdsplads i Kolding.

Mikael er uddannet regnskabsassistent, men læste videre på HA-studiet og sluttede med en cand.merc. i international afsætningsøkonomi. Da der imidlertid var stor ledighed blandt akademikere på det tidspunkt, blev han tilbudt en omskoling til at arbejde med XAL.

”Og det passede godt til mig,” fortæller Mikael.

Han har siden 1997 arbejdet hos forskellige konsulenthuse som Columbus IT, WM data, EDB gruppen, Munk IT, Thy data og Scales.

Gladest var han for Munk IT og Thy Data, og da han hørte om den ledige stilling hos Bredana Axcite og fik at vide, at arbejdspladsen minder en del om Thy Data, søgte han jobbet.

”Allerede i den første uge er jeg blevet bekræftet i, at det var det rette valg,” siger Mikael.

Han brænder for det langvarige og tætte samarbejde med en kunde og at udføre tingene til kundens tilfredshed.

Mikael er gift med Mette, som arbejder med elever med autismespektrumforstyrrelser. Han har to børn på henholdsvis 20 år og 24 år fra tidligere ægteskab, og som stadig bor hjemme. Christoffer er uddannet fysioterapeut og arbejder i Vejle, og Andrea arbejder på et læringscenter på en skole i Ringe, inden hun skal i gang med en uddannelse som designingeniør.

Mikael dyrker løb og cykling på motionsplan – og har indtil videre gennemført tre maratonløb. Derudover går en del af fritiden med ”at rode” med familiens gamle hus - på 20. år.

De seneste otte er sommerferien tilbragt i Sydfrankrig i campingvogn på den samme plads med udsigt over havet. Her medbringes racercyklen også, så den kan komme ud og køre i bjerge.

Læs også

Her er nogle af de medarbejdere, som senest er kommet til Bredana Axcite.

keyboard_arrow_up