HydraSpecma

Dynamics 365 optimerer kerneprocesser i Kina 

Den førende hydraulikproducent i Norden, HydraSpecma, har implementeret Dynamics 365 i deres kinesiske selskab. Resultatet er, at HydraSpecma har opnået transparens i driften og mulighed for datadeling mellem hovedkontoret i Skjern og det kinesiske selskab.

HydraSpecma

Branche: Produktion

Størrelse: Stor

Løsninger: 

Kan det lade sig gøre at implementere en Microsoft Dynamics 365 løsning på 7.000 kilometers afstand i Kina, mens pandemien raser? Og er det muligt at foretage al træning af lokale superbrugere online? Kan man i det hele tage drive så stort et forandringsprojekt, uden at konsulenter og projektmedarbejdere fra Danmark er fysisk til stede i virksomheden?

Svaret er ja. I september 2020 gik HydraSpecmas produktionsvirksomhed i Tianjin, Kina, i drift på en Dynamics 365 Finance og Supply Chain Management-løsning, der er forstærket af moduler fra Bredana Axcite. Implementeringsprocessen blev kraftigt udfordret af en mere og mere lukket verden, som dog ikke formåede at stoppe en stærk treenighed bestående af superbrugere fra HydraSpecma i Skjern med finansdirektør Hans Peder Aarre i spidsen, et engageret team i Tianjin under ledelse af Vice Site Manager Shirley Xing og konsulenter og udviklere fra Bredana Axcite.

Møder og træning foregik på afstand. Superbrugere og slutbrugere i Kina blev undervist online af superbrugere fra Danmark. I Danmark arbejdede både superbrugere og konsulenter om natten for at udligne tidsforskellen mellem de to lande, og op til go live blev der holdt online ”eksamen” for slutbrugerne for at sikre, at de var fortrolige med løsningen.

”Der var kontrol over implementeringen hele vejen igennem, og go live-forløb med ganske få udfordringer,” fortæller Hans Peder Aarre.

Resultatet er, at HydraSpecma har opnået transparens i driften og mulighed for datadeling, som var et af hovedmålene med den nye løsning. Samtidig har Dynamics 365 gjort hverdagen lettere for de cirka 60 medarbejdere i Tianjin, hvor arbejdsgange er blevet digitaliseret og processer optimeret. Herudover har koncernen med Kina som pionerprojekt fået en værdifuld viden om Dynamics 365, som kommer i spil, når Dynamics AX løsningen på fabrikken i Skjern skal opgraderes til Dynamics 365 i 2022, og salgsselskabet i USA også skal på Dynamics 365 formentlig allerede i år.

Det er et engageret team i Tianjin, Kina, under ledelse af Vice Site Manager Shirley Xing, der er blevet fjernundervist. 

Fra ”sort boks” til fuldstændig transparens

Virksomhederne i Skjern og Tianjin arbejder tæt sammen. Dele til en række produkter, som samles i Kina, bliver produceret i Danmark. Indkøb og salg styres fra Danmark. Det gælder også tegninger og produktionsteknik. Fabrikken i Tianjin har en lille produktion til egne OEM-kunder.

Før Dynamics 365 havde virksomheden i Kina et lokalt ERP-system, som var svært tilgængeligt udefra og dermed lidt af en ”sort boks”.

”Vi kunne ikke følge med og lave controlling. Og vi kunne heller ikke hjælpe vores kolleger i Kina, når vi ikke havde tilstrækkelig indsigt,” fortæller Hans Peder Aarre.

”Vi ønskede at få Kina ind under vores datawarehouse, arbejde med de samme KPI’er og bruge vores BI-værktøjer til at benchmarke. Vi havde samtidig et stort ønske om at digitalisere processer og komme væk fra alle regnearkene i Tianjin.”

”På længere sigt ønsker vi med Microsoft Dynamics 365 ét system, som understøtter vores koncernstruktur og intercompany handel,” siger Hans Peder Aarre.

”Med implementeringen i Kina har vi allerede nu opnået den gennemsigtighed, som sætter os i stand til at støtte vores kolleger i Kina bedre, og de har faktisk fået et tættere forhold til os.”

”Vores nye WMS-løsning med stregkodescannere sparer os for meget tid. Med scannerne undgår vi de fejl, der er risiko for ved manuelle indtastninger og – meget vigtigt – vores lager er altid opdateret i realtid.” 

Shirley Xing, Vice Site Manager hos HydraSpecma i Kina

Hele værdikæden optimeret

Vice Site Manager Shirley Xing oplever, at Microsoft Dynamics 365 Finance, Supply Chain Management og nogle af specialmodulerne, som er udviklet af Bredana Axcite, har stor betydning for den daglige drift.

”Vores nye WMS-løsning med stregkodescannere sparer os for meget tid. Med scannerne undgår vi de fejl, der er risiko for ved manuelle indtastninger og – meget vigtigt – vores lager er altid opdateret i realtid,” siger Shirley Xing.

Hver anden uge modtager fabrikken 2-4 containere fra Danmark med dele til samleproduktionen. En kompliceret proces ved modtagelsen med manuelt tjek af ordrelinjer er nu afløst af scanning og hurtigere lagring. Plukkeruter og pakning er ligeledes optimeret.

Axcite Product Management modulet sikrer, at varestamdata bliver vedligeholdt på en nem måde. Løsningen giver sikkerhed for, at en vare ikke kan tages i brug, før stamdata er tastet ind.

Med Axcite Procurement modulet opnår fabrikken øget styring og overblik over leveringstider fra leverandører.

”Det sker af og til, at en transport ændres fra sø til fly eller omvendt, og i den situation er det nemt at ajourføre systemet og bevare overblikket over, hvornår vi har varen. Dermed kan vi også give vores kunder klar besked,” siger Shirley Xing.

Job Card Device-løsningen har med et slag gjort det muligt at se status på en produktionsordre og opgøre kostpriser helt præcist.

”Registrering af arbejds- og maskintimer på den enkelte produktion giver helt nye muligheder i prisberegningen,” siger Shirley Xing.

Endelig fremhæver Shirley Xing Forecast-modulet i Dynamics 365, som gør det langt nemmere at forudse, hvad kunderne vil købe. Løsningen giver mulighed for at se historiske data, importere og validere forecast fra kunder.

”Dynamics 365 har generelt gjort det nemmere for os at udføre en række arbejdsfunktioner og processer og har givet større indsigt i vores egen virksomhed. Systemets brugergrænseflade hjælper hver dag den enkelte med at holde overblik,” siger Shirley Xing.

”Dynamics 365 har generelt gjort det nemmere for os at udføre en række arbejdsfunktioner og processer og har givet større indsigt i vores egen virksomhed. Systemets brugergrænseflade hjælper hver dag den enkelte med at holde overblik.” 

Shirley Xing, Vice Site Manager hos HydraSpecma i Kina

Konsulenter fra ”virkeligheden”

Erfaringen fra online udvikling og implementering af Dynamics 365 i en svær tid viser, at det sagtens kan lade sig gøre, når alle gør deres ypperste.

Hans Peder Aarre roser projektorganisationen i Kina under Shirley Xings ledelse:

”De har gjort et kæmpe stykke arbejde og haft fuld kontrol over og forståelse af det hele,” siger han.

Det samme gælder superbrugerne i Danmark, der har været gode til at give deres viden videre til kollegerne i Kina og støtte dem undervejs.

”Bredana Axcite er super skarpe på konsulentsiden. Man kan godt mærke, at konsulenterne selv har været ude at arbejde i virkeligheden og derfor er gode til at sætte sig ind i vores hverdag og processer og i stand til at gennemskue problemstillinger. Det er en stor styrke,” siger Hans Peder Aarre.

”Det fællesskab, vi har haft om løsningen, har været super godt.”

Shirley Xing sætter også pris på konsulenterne fra Danmark:

”De forstår problemet, selvom vi ikke altid kan beskrive det helt klart,” siger hun med et smil.

Fakta om HydraSpecma

HydraSpecma er en af Nordens førende hydraulikvirksomheder, der er blevet til gennem en sammenslutning af to tidligere, stærke brands – danske Hydra-Grene og svenske Specma.

HydraSpecmas mål er at tilføre værdi til Power and Motion-industrien. Lige fra enkelte komponenter til komplette løsninger. Virksomhedens vigtigste ambition er at være markedets bedste solution provider ved at garantere stabil drift, høj leveringssikkerhed og levere hydraulik i verdensklasse på tværs af kontinenter.

Virksomheden beskæftiger flere end 1.250 medarbejdere globalt og er repræsenteret i Danmark, Sverige, Finland, Norge, Polen, Storbritannien, Indien, Kina, Brasilien og USA.

Forretningsområderne er blandt andet Wind Power, Construction Equipment, General Industry, Aftermarket, Material Handling, Commercial Vehicles, Agriculture, Marine og Truck & Trailer.

Hovedkontoret ligger i Skjern, og HydraSpecma ejes af Schouw & Co. 

Vil du vide mere?

Vi vil meget gerne dele vores erfaringer med dig. Naturligvis uforpligtende og uden beregning.

keyboard_arrow_up